|
|
For snart 100 år siden...
Historien bag Frigodan begynder tilbage i slutningen
1920'erne, hvor Odense Konservesfabrik blev grundlagt. Senere blev
Frigodan-Brenderup, Svendborg Konservesfabrik, Falster Frost, Rødby frysehus og
Nyborg Lynfrost etableret.
Op igennem 80'erne oplever branchen en større
strukturtilpasning gennem sammenlægninger og fabrikslukninger, således at der i
1990 kun er 2 større virksomheder med speciale i produktion og forarbejdning af
dybfrosne grøntsager, nemlig Frigodan og Svendborg Konservesfabrik. Disse to
virksomheder bliver i 1990/91 opkøbt af Danisco A/S, sammenlagt, og kørt videre
under navnet Danisco Foods A/S.
Frigodan fortsætter herefter som varemærke på det
danske marked. Senere bliver Frigodan mærket mere udbredt, og man opbygger
eksport til store dele af verden. Som supplement til de danskproducerede
grøntsager, opkøbes fabrikker rundt om i Europa, således at grøntsager som
normalt ikke dyrkes i Danmark, ligeledes kan produceres efter de høje danske
krav til kvalitet og miljøhensyn, der er kendetegn for Frigodan.
I oktober 2000 overtager den belgiske koncern Ardo Group alle Danisco Foods aktiviteter indenfor frosne grøntsager. Ardo Group er i dag en af verdens
førende producenter af frosne grøntsager, frugt, bær, krydderurter, pasta og
ris samt grønsagsbaserede færdigretter.
Ardo A/S viderefører de kendte Frigodan-produkter. Vores ekspertise er stor, og vi fortsætter med konstant at udvikle
Frigodan-produkter til salg på detail, foodservice og industri hele
Norden.
|
 |
 |