I 2026 lancerer vi ni nye produkter, udviklet til professionelle køkkener, der ønsker grønne, fleksible og driftssikre løsninger. De nye produkter er skabt med fokus på bæredygtighed, convenience, økologi og smag – uden at gå på kompromis med kvalitet.
Det udvidede sortiment gør det nemmere at arbejde med grønne og plantebaserede råvarer i hverdagen. Produkterne sparer tid i køkkenet og giver samtidig høj ensartethed, god holdbarhed og stor anvendelighed på tværs af menuer og serveringsformer.
Nyhederne spænder fra klassiske grøntsager i nye snit til farverige grøntsagsblandinger, bæredygtige løsninger og plantebaserede favoritter. Sortimentet er udviklet til at skabe mere variation og fleksibilitet i både storkøkkener, restauranter, kantiner og catering.
10003661
Chop Suey grøntsagsblanding
Chop Suey – et nyt grøntsagsmix
Et farverigt og fleksibelt mix af bønnespirer, gulerødder, løg, champignoner, porre og peberfrugt. Blandingen er skabt til især asiatiske retter, wok, buffeter og varme linjer – men fungerer også godt i kreative grønne bowls og wraps. Prøv vores bud på en Chop Suey ←
10004878
Broccolimix af buketter og stilke
Broccolimix – samme smag, mindre spild
Den nye Ardo Broccolimix af buketter og stilke gør det nemt at arbejde mere bæredygtigt uden at gå på kompromis med smagsoplevelsen. Ved at anvende hele den spiselige broccoli reduceres madspildet med op til 33 %, samtidig med at CO₂-udledning og vandforbrug mindskes. Resultatet er et smagfuldt, grønt produkt, der både giver mening i køkkenet og på klimaregnskabet.
10005713
Økologisk Euromix
Økologisk farvemix
En økologisk kombination af gule og røde bølgeskårne gulerødder, overskårne romanobønner og broccolibuketter. En harmonisk blanding af farve, tekstur og smag, der passer perfekt som tilbehør i alt fra hverdagsretter til sæsonmenuer. Prøv en farverig og smagfuld Coral bass i bedste middelhavsstil 🐟
10001210
Frugt brunoise mix
Frugt brunoise mix – små tern, store muligheder
Denne søde og farvestrålende frugt brunoise mix består af 10 mm tern af jordbær, fersken, mango og ananas. Ideel til desserter, morgenmadsserveringer, smoothies, toppings eller salatbarer. Et produkt, der både sparer tid og skaber kreativ frihed. Prøv den sammen med græsk yoghurt og sprød quinoa (se serveringsforslag) 💛🩷💚💜
10004739
Cremet spinat (vegansk)
Cremet vegansk spinat
En fyldig og cremet spinat med fine noter af muskatnød og hvid peber. 100 % vegansk – og et oplagt valg i plantebaserede koncepter, pastaretter, saucer og lune grønsagsretter.
10001435
Risotto spinat
Italiensk risotto med spinat
Klar til brug, cremet og aromatisk. Den italienske risotto med spinat giver samme gode oplevelse hver gang og gør det nemmere at servere en autentisk, ensartet risotto – selv i travle køkkener.
Vores udvalg af fire friskefrosne salater gør det nemt at servere indbydende salater – på ingen tid. De er ready to eat efter optøning og har en holdbarhed på 72 timer på køl, hvilket gør dem til en fleksibel og sikker løsning i det professionelle køkken.
Nyd dem, som de er, i kolde serveringer – eller brug dem som en velsmagende base i varme retter som tærter, mad- eller farsbrød. På travle dage er de den perfekte genvej til grønne retter, hvor kvalitet, effektivitet og smag går hånd i hånd.
Vi klarer rugbrødsarbejdet
Vi oplever fra vores kunder en stigende interesse for kødfrie veganske og vegetariske smørrebrød. Det grønne køkken behøver ikke være kompliceret med vores frosne grøntsager. Vores produkter kan integreres i det traditionelle smørrebrødskøkken – men med et grønt twist.
Vidste du,
at osten i vores produkter er fremstillet af mikrobiologisk løbe? Derfor kan vi med ro i sindet kalde dem vegetariske.