Til 10 personer

Laks gratineret med økologisk 3-farvet peberfrugtmix

Ingredienser:
1500 g laksefilet
Salt og peber

Sauce:
2 spsk. olivenolie
600 g Frigodan løg i skiver
20 g Ardo Hvidløg i tern
1 spsk. Ardo Chili i tern, rød
200 g hakkede, smuttede mandler
2 ½ dl hvidvin
3 spsk. paprika
1 spsk. fennikelfrø
Skal af 1 citron
100 g tomatpuré
1000 g Økologisk 3-farvet Peberfrugtmix i tern
5 dl fløde
Salt og peber

Tip:
Kan serveres med fx Ardo Pasta penne

 

Sådan gør du:

  1. Skind og ben fjernes fra laksen, den halveres, og stykkerne lægges i en smurt gastrobakke.
  2. Laksen krydres med salt og peber. En gryde varmes op med olien, og løg, hvidløg, chili og mandler sauteres i ca. 4-5 min.
  3. Vinen tilsættes og reduceres til det halve.
  4. Paprika, fennikelfrø, skal af citron, tomatpuré, peberfrugtmix og fløde tilsættes, og det simrer i 10 min.
  5. Smages til med salt og peber.
  6. Saucen kommes over laksen, og den bages ved 200 ºC i 20-25 min.